McDonnell F-101B Voodoo – Billeder & Video

Den McDonnell F-101 Voodoo was a supersonic jet fighter which served the United States Air Force (USAF) and the Royal Canadian Air Force (RCAF). Initially designed by McDonnell Aircraft as a long-range bomber escort (known as a penetration fighter) for the Strategic Air Command (SAC), the Voodoo was instead developed as a nuclear-armed fighter-bomber for the Tactical Air Command (TAC), and as a photo reconnaissance aircraft based on the same airframe. An F-101A set a number of world speed records for jet powered aircraft, including fastest airspeed, attaining 1,207.6 miles (1,943.4 km) per hour on 12 December 1957. They operated in the reconnaissance role until 1979.

Kilde: McDonnell F-101B Voodoo på Wikipedia

McDonnell F-101 Voodoo var en supersonisk jetjager, der tjente med United States Air Force (USAF) og Royal Canadian Air Force (RCAF) fra 1957 til 1984. Det blev designet som en langtrækkende bombefly eskorte for Strategic Air Command (SAC), men blev også tilpasset til forskellige andre roller, såsom rekognoscering, interceptor og atomangreb. F-101 var det første USAF jagerfly, der var i stand til at flyve hurtigere end dobbelt så hurtigt som lyden (Mach 2).
F-101 stammede fra en USAF anmodning fra 1948 om et nyt jagerfly til at eskortere Convair B-36 Peacemaker bombeflyet. McDonnell Aircraft foreslog et tomotoret design med fejede vinger og hale og et stort luftindtag i næsen. Prototypen, betegnet XF-88 Voodoo, fløj første gang i 1949, men projektet blev aflyst i 1951 på grund af budgetnedskæringer og ændrede krav. Men i 1954 genoplivede USAF programmet og bestilte en forbedret version af XF-88, betegnet F-101A Voodoo.
F-101A trådte i tjeneste hos SAC i 1957 som eskorte af bombefly, men viste sig snart at være uegnet til denne rolle på grund af dens begrænsede rækkevidde og udholdenhed. F-101A var også plaget af forskellige tekniske problemer, såsom motorfejl, strukturelle revner og kontrolvanskeligheder. F-101A blev hurtigt erstattet af Boeing B-52 Stratofortress og Convair B-58 Hustler bombefly, som havde længere rækkevidde og kunne bære deres egne defensive våben.
F-101A blev derefter modificeret til andre missioner, såsom taktisk atomangreb og fotorekognoscering. Sidstnævnte version, betegnet RF-101A, var det første supersoniske rekognosceringsfly i verden og oplevede omfattende tjeneste i Cubakrisen og Vietnamkrigen. RF-101A kunne bære op til seks kameraer i næsen og vingekapslerne og kunne flyve i lave højder og høje hastigheder for at undgå fjendens forsvar.
F-101A blev også udviklet til en interceptor version, betegnet F-101B. F-101B havde et længere skrog, en kraftigere radar og en missilbevæbning af fire AIM-4 Falcon og to AIR-2 Genie raketter. F-101B trådte i tjeneste hos Air Defense Command (ADC) i 1959 og blev grundpillen i det nordamerikanske luftforsvarssystem i de næste to årtier. F-101B blev også eksporteret til Canada, hvor den gjorde tjeneste i RCAF indtil 1984.
F-101 Voodoo var et alsidigt og kraftfuldt fly, der satte flere hastigheds- og højderekorder i sin karriere. Det var også en af de mest karakteristiske krigere i sin æra med sin slanke form og store indtag. F-101 Voodoo fik flere kælenavne fra sine piloter og besætninger, såsom "One-oh-Wonder", "VooDoo One" og "The Long Bird". F-101 Voodoo blev pensioneret fra USAF tjeneste i 1979, men nogle eksempler er bevaret i museer og monumenter over hele Nordamerika.