Den Nordamerikansk B-45 Tornado var det amerikanske luftvåbens (USAF) første operationelle jetbombefly og det første multijetmotorede bombefly i verden, der blev tanket i luften. B-45 var en vigtig del af USA's nukleare afskrækkelse i flere år i begyndelsen af 1950'erne, men blev snart erstattet af Boeing B-47 Stratojet. B-45'ere og RB-45'ere gjorde tjeneste i United States Air Force's Strategic Air Command fra 1950 til 1959.
Kilde: Nordamerikansk B-45C Tornado på Wiki
Flere oplysninger:
Den Nordamerikansk B-45 Tornado var det første jetbombefly, der trådte i tjeneste med United States Air Force. Det blev designet og bygget af North American Aviation i slutningen af 1940'erne som et svar på behovet for et hurtigt, langtrækkende bombefly, der kunne levere atomvåben. B-45 havde fire jetmotorer monteret parvis under vingerne og en fejet hale. Det kunne bære op til 22.000 pund bomber, herunder Mark 7 atombomben. B-45 var også i stand til lufttankning, hvilket udvidede sin rækkevidde og udholdenhed.
Den B-45 fløj første gang i marts 1947 og trådte i tjeneste i 1948. Det blev oprindeligt tildelt Strategic Air Command (SAC), men senere overført til Tactical Air Command (TAC) i 1950. B-45 oplevede kamp under Koreakrigen, hvor den udførte strategiske bombnings- og rekognosceringsmissioner. Det deltog også i flere hemmelige operationer over Sovjetunionen og Kina, såsom Operation Ju-Jitsu og Operation Home Run. B-45 blev gradvist erstattet af den mere avancerede Boeing B-47 Stratojet i midten af 1950'erne og trak sig tilbage fra tjeneste i 1959. I alt 143 B-45'ere blev bygget, hvoraf kun en overlever i dag på National Museum of the United States Air Force.