Den Percival Proctor var en britisk radiotræner og kommunikationsfly fra Anden Verdenskrig. Proctor var en enmotoret, lavvinget monoplan med plads til tre eller fire, afhængigt af modellen.
Den Percival Proctor var et britisk enmotoret, lavvinget monoplanfly designet til radio- og navigationstræning. Det blev udviklet fra Percival Vega Gull i slutningen af 1930'erne og blev brugt af Royal Air Force og Fleet Air Arm under Anden Verdenskrig. Proctor havde en træstruktur dækket med stof og krydsfiner og blev drevet af en de Havilland Gipsy Queen rækkemotor. Den havde et fast baghjul undervogn og en glaskabine, der kunne rumme tre eller fire passagerer. Proctor blev produceret i fem varianter, hver med forskellige ændringer af kabinelayout, udstyr og ydeevne. Proctor Mk I var den oprindelige produktionsversion med en tresædet kabine og en 130 hk motor.
Den Proctor Mk II havde en firesæders kabine og en 145 hk motor. Proctor Mk III var en flådeversion med foldbare vinger og en 210 hk motor. Proctor Mk IV var en civil version efter krigen med en redesignet kabine og en 155 hk motor. Proctor Mk V var en militær version med et længere skrog og en 250 hk motor. Proctor blev hovedsageligt brugt til træning af radiooperatører, navigatører og observatører, men fungerede også som kommunikations- og forbindelsesfly. Det blev også eksporteret til flere lande, herunder Australien, Canada, Danmark, Egypten, Indien, Irland, New Zealand, Norge, Portugal og Sverige. Proctor blev pensioneret fra tjeneste i 1950'erne, og nogle blev ombygget til civil brug. Nogle få eksempler er stadig bevaret på museer og private samlinger.