Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Sturmgeschütz 40 – Stiff III – Sdkfz.142/1 |
| Ref | 074 |
Kilde: Wikipedia
Visninger : 1105
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Sturmgeschütz 40 – Stiff III – Sdkfz.142/1 |
| Ref | 074 |
Kilde: Wikipedia
Visninger : 1105
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| periode | Anden Verdenskrig |
| Emne | Wehrmacht motorcykler |
| Ref | 078 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal la revue «Motos de la Wehrmacht – Waffen Arsenal 078» .
Zündapp est une marque de motos allemande. La société Zünder und Apparatebau GmbH fondée à Nuremberg en 1917 par Fritz Neumeyer était spécialisée dans la production de détonateurs. Après la Première Guerre mondiale la firme va se spécialiser dans les motos : la Z22 sort en 1922. Sous le Troisième Reich, Zündapp va travailler sur un modèle capable de tracter un canon et de franchir les pires obstacles avec une consommation maximale de 6,5 l pour 100 km et une vitesse de pointe de 95 km/h. La KS 750 sous forme de side-car est opérationnelle en décembre 1940. 18 600 exemplaires seront produits pendant la guerre.
Kilde: Wikipedia
Visninger : 1511
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Sjældne tyske kampvogne |
| Ref | 077 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal magasinet "Sjældne tyske kampvogne – Waffen Arsenal 077".
Den tyske hær udviklede relativt få specielle pansrede køretøjer, hovedsageligt på grund af det presserende behov for konstruktion af konventionelle pansrede køretøjer. Desuden blev de amfibiske pansrede køretøjer (Tauchpanzer og L.W.S) ikke bygget i serie, og det samme var PzKfw IV anti-mine. Et par brolægningstanke blev testet. Mere talrige var bjærgningskøretøjerne (Bergepanzer, der samlede beskadigede kampvogne, ubevæbnede), på de fleste af de eksisterende chassiser og ammunitionsvognene (Munitionsschlepper Hummel: 157 eksemplarer og Wespe: 159 enheder). Nogle panservogne var dedikeret til nøje observation for artilleri og var ofte udstyret med attrapkanoner for ikke at forråde deres brug (Panzerbeobachtung III: 262 eksemplarer i 43-44). Andre (kommandokampvogne eller Befehlspanzer) var identiske med den oprindelige model, men brugte en sløjfeantenne eller paraply til yderligere radioudstyr.
Kilde: Wikipedia
Set antal gange : 901
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Ref | 076 |
| Emne | Bison – siG33 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal magasinet "Bison – siG33 – Waffen Arsenal 076".
Le char siG33 (communément appelé Sturmpanzer I “Bison”), était un canon d’assaut sig 33 de 150 mm posé sur un châssis de Panzer I car trop lourd à manœuvrer2 . Seuls 40 exemplaires furent construits3 . Il a été produit jusqu’en 19452.
Kilde: Bison I på Wikipedia
Views : 1931
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Sturmgeschez III - Stug III - Sdkfz.142 |
| Ref | 074 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal magasinet "Sturmgesch-tz III - Waffen Arsenal 074".
Angrebskanonen Sturmgesch-tz III (StuG 3.) fut le véhicule blindé de combat produit au plus grand nombre d’exemplaires par l’Allemagne au cours de la Seconde Guerre mondiale. Il était construit sur le châssis du char Panzer III. Conçu au départ comme un canon léger blindé destiné à soutenir l’infanterie, le StuG fut continuellement modifié et fut largement employé comme chasseur de chars. La série des Sturmgeschütz est reconnue pour son excellent rapport prix/qualité. À la fin de la guerre, plus de 10 500 avaient été construits.
Kilde: Sturmgeschz på Wikipedia
Visninger : 1868
Waffen Arsenal2 | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Heinkel Han 219 |
| Ref | 073 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal magasinet "UHU-He 219 – Waffen Arsenal 073".
Den Heinkel Han 219 var et natjagerfly bygget af Tyskland i slutningen af 2. verdenskrig. Den var hurtig, kraftfuld, manøvredygtig og velbevæbnet og kunne have haft stor indflydelse på konflikten, men mindre end 300 blev brugt (prioritet gives til dagkrigere). Mange forskere mener, at han var den bedste natjager i krigen, men der er også alvorlig kritik.
Kilde: Han 219 på Wikipedia
Visninger: 921
Pak 40 | |
|---|---|
| Land | Nazityskland |
| Rolle | Anti-tank pistol |
| I brug | 1942–1945 |
| Bygget | 20000+ |
Den 7.5 cm Pak 40 (7,5 cm Panzerabwehrkanone 40) was a German 75 millimetre anti-tank gun developed in 1939-1941 by Rheinmetall and used during the Second World War. The Pak 40 formed the backbone of German anti-tank guns for the latter part of World War II, mostly in towed form, but also on a number of tank destroyers such as the Marder series. Approximately 20,000 Pak 40s were produced. A modified version of the gun designed specifically for vehicle-mounting was the 7.5 cm KwK 40, which differed primarily in using more compact ammunition, thereby allowing more rounds to be carried inside the vehicles. The KwK 40 armed many of the German mid-war tank and destroyer designs, replacing the Pak 40 in the latter role.
Kilde: Pak40 på Wikipedia
Views : 15734
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| periode | Anden Verdenskrig |
| Emne | Marder 3. |
| Ref | 072 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal la revue «Marder III – Waffen Arsenal 072» .
Den Marder 3. er en type tysk kampvognsdestroyer fra Anden Verdenskrig bygget på chassiset af Panzer 38(T). Den var i produktion fra 1942 til 1944 og tjente på alle fronter indtil krigens slutning.
Kilde: Marder III på Wikipedia
Set antal gange : 1019
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Wespe – Heuschrecke |
| Ref | 066 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal la revue «Wespe – Heuschrecke – Waffen Arsenal 066» .
Den SdKfz 124 Wespe (allemand pour guêpe) ou (Leichte Feldhaubitze 18 auf Fahrgestell Panzerkampfwagen II) était un canon autoporté développé et utilisé pendant la Seconde Guerre mondiale. Il était basé sur le châssis du char Panzer II. En 1940, au cours de la bataille de France, il devint évident que le char principal des forces allemandes, le Panzer II, ne faisait plus l’affaire comme véhicule de combat ; bien que mécaniquement fiable, son canon principal était insuffisant et son blindage trop faible. Dès lors, quand le besoin d’un canon d’artillerie autoporté se fit sentir, le recyclage du Panzer II s’imposa comme un choix évident : il fut retiré des unités au front et son châssis réutilisé dans ce nouvel usage. La conception du Wespe fut l’œuvre de la société Alkett. Il fut produit dans différentes usines, essentiellement en Pologne. Le processus de conversion s’avéra assez simple : il impliquait de remplacer la tourelle du Panzer II par un obusier de 105 mm pourvu d’un bouclier. Le Wespe fut engagé pour la première fois en 1943 sur le front de l’Est et se montra si efficace que Hitler ordonna de réserver toute la production de Panzer II uniquement pour le Wespe, abandonnant d’autres projets comme le Marder II[réf. nécessaire]. Le Wespe équipa également les deux divisions de l’Afrika Korps. Le Wespe resta en production de février 1943 jusqu’à la mi-1944, lorsque les forces soviétiques capturèrent les usines allemandes dans la Pologne actuelle. A cette époque, 662 exemplaires du Wespe avaient été produits, chiffre auquel il convient d’ajouter 158 exemplaires non armés servant de véhicules de ravitaillement en munitions.
Kilde: Wikipedia
Visninger: 1095
Waffen Arsenal | |
|---|---|
| Serie | Waffen Arsenal |
| Emne | Jagdpanzer – Jagdpanther |
| periode | Anden Verdenskrig |
| Ref | 062 |
Signeret dokumentation Waffen Arsenal la revue «Jagdpanzer – Jagdpanther – Waffen Arsenal 062» .
Den Jagdpanzer IV, Sd. Kfz. 162, était un chasseur de chars allemand basé sur le châssis du Panzerkampfwagen IV qui fut construit en trois versions principales au cours de la Seconde Guerre mondiale. Il fut développé en dépit de l’opposition de Heinz Guderian, Inspecteur général des Panzertruppen, en remplacement du StuG III. Guderian estimait inutile de distraire des ressources de la production des Panzer IV car, selon lui, les StuG III et StuG IV jouaient encore pleinement leur rôle.
Visninger : 1171