Supermarine Seagull V – Billeder & Video

Den Supermarine Hvalros (originally known as the Supermarine Seagull V) was a British single-engine amphibious biplane reconnaissance aircraft designed by R. J. Mitchell and first flown in 1933. It was operated by the Fleet Air Arm (FAA) and also served with the Royal Air Force (RAF), Royal Australian Air Force (RAAF), Royal New Zealand Navy (RNZN) and Royal New Zealand Air Force (RNZAF). It was the first British squadron-service aircraft to incorporate in one airframe a fully retractable main undercarriage, completely enclosed crew accommodation and all-metal fuselage. Designed for use as a fleet spotter to be catapult launched from cruisers or battleships, the Walrus was later employed in a variety of other roles, most notably as a rescue aircraft for downed aircrew. It continued in service throughout the Second World War.

Kilde: Supermarine Måge V på Wikipedia

Den Supermarine Måge V var et britisk amfibie-biplan, der var designet til rekognoscering og spotting missioner fra flådefartøjer. Det var også kendt som Supermarine Walrus, og det var den sidste biplan flyvebåd, der blev produceret af Supermarine. Seagull V fløj første gang i 1933 og trådte i tjeneste med Royal Australian Air Force i 1935, efterfulgt af Royal Navy, Royal Air Force og andre Commonwealth luftvåben. Seagull V havde en enkelt Rolls-Royce-motor, der drev to kontraroterende propeller, og en udtrækkelig undervogn, der gjorde det muligt at lande på både vand og land.
Den Måge V havde en besætning på fire og kunne bære bomber, dybdeladninger eller nødblus. Det blev brugt til forskellige roller under Anden Verdenskrig, såsom maritim patrulje, luft-sø-redning, anti-ubådskrigsførelse og konvojeskorte. Seagull V var også i stand til at udføre kunstflyvning, som demonstreret af sin testpilot ved et flyshow i 1933. Seagull V blev til sidst erstattet af mere moderne fly og helikoptere og blev pensioneret fra tjeneste i slutningen af 1940'erne.