Den M18 Hellcat (officially designated the 76 mm Gun Motor Carriage M18 or M18 GMC) was an American tank destroyer of World War II, also used in the Korean War. It was the fastest U.S. tank on the road. The speed was attained by keeping armor to a minimum, using the innovative Torqmatic automatic transmission, and by equipping the relatively light vehicle with the same main gun used on the much larger Sherman tank.
The Hellcat was the most effective U.S. tank destroyer of World War II. It had a higher kill to loss ratio than any other tank or tank destroyer fielded by U.S. forces in World War II.
Kilde: M18 Hellcat på wiki
Flere oplysninger:
Den M18 Hellcat var en kampvognsdestroyer udviklet og brugt af USA under Anden Verdenskrig. Den er designet til at være hurtig og adræt med en tophastighed på 55 mph (89 km/t) på vej og 26 mph (42 km/t) offroad. Den havde højst 25,4 mm panser, hvilket gjorde den sårbar over for fjendtlig beskydning, men også reducerede dens vægt og forbedrede dens mobilitet. Den var bevæbnet med en 76 mm kanon M1A1, M1A1C eller M1A2, som kunne trænge igennem de fleste tyske kampvogne på mellemlang afstand. M18 Hellcat havde en besætning på fem: kommandør, skytte, læsser, chauffør og assisterende chauffør.
M18 Hellcat gik i produktion i juli 1943 og så sin første kamptjeneste i foråret 1944. Det tjente hovedsageligt i Vesteuropa, men også i Italien og Stillehavet. Det var den mest effektive amerikanske tank destroyer under Anden Verdenskrig, med et kill-to-loss forhold på 2,4 til 1. Det hævdede 526 drab i alt, herunder 498 i Europa, 17 i Italien og 11 i Stillehavet. Det blev dog ikke primært brugt til tankkampe, men snarere til direkte ildstøtte til infanteri eller rekognosceringsmissioner. M18 Hellcat blev pensioneret fra amerikansk tjeneste efter Anden Verdenskrig, men nogle varianter fortsatte med at tjene i andre lande indtil 1995.