Fotogalleri af en Grumman S2F-1 Tracker,
The Grumman S-2 Tracker (previously S2F prior to 1962) was the first purpose-built, single airframe anti-submarine warfare (ASW) aircraft to enter service with the U.S. Navy. Designed and initially built by Grumman, the Tracker was of conventional design with twin reciprocating propeller engines, a high wing and tricycle undercarriage. The type was exported to a number of navies around the world. Introduced in 1952, the Tracker and its E-1 Tracer derivative saw service in the U.S. Navy until the mid-1970s, and its C-1 Trader derivative until the mid-1980s, with a few aircraft remaining in service with other air arms into the 21st century. Argentina and Brazil are the last countries to still use the Tracker.
Kilde: Grumman S2F-1 Tracker på Wiki
Flere oplysninger:
Den Grumman S-2 Tracker var et tomotoret, propeldrevet fly designet til anti-ubådskrigsførelse (ASW) missioner. Det var det første fly af sin art, der kombinerede detektionssensorer og våben i et enkelt flyskrog, hvilket gjorde det mere effektivt og alsidigt end sin forgænger, Grumman AF Guardian. Trackeren trådte i tjeneste med den amerikanske flåde i 1954 og blev også eksporteret til flere andre lande, herunder Canada, Australien, Japan og Argentina. Trackeren havde en besætning på fire, en høj vinge, der kunne foldes til opbevaring på hangarskibe, og et trehjulet landingsstel. Det var udstyret med en søgeradar, en magnetisk anomali detektor, sonobuoys og forskellige typer torpedoer, dybdeladninger og raketter.
Den Tracker havde en maksimal hastighed på 404 km/t, en rækkevidde på 1.400 km og et serviceloft på 6.900 m. Trackeren blev produceret i flere varianter, såsom WF Tracer (senere E-1 Tracer), som havde en stor radome til luftbåren tidlig varsling, og TF Trader (senere C-1 Trader), som blev brugt til levering ombord. Tracker blev pensioneret fra US Navy i 1976, men nogle versioner forblev i tjeneste med andre luftvåben indtil det 21. århundrede.